48. Da Goliat nærmede sig, løb David ham i møde.
49. Han stak hånden i sin hyrdetaske, fiskede en sten op, slyngede den rundt og lod den flyve mod filisterens hoved. Stenen borede sig ind i Goliats pande, og han faldt næsegrus til jorden.
50. Sådan fældede David filisterkæmpen med en sten fra sin slynge. Da han ikke havde noget sværd,
51. løb han hen og trak Goliats sværd af skeden og huggede hovedet af kæmpen. Ved det syn gik der panik i filisterhæren. De vendte om og tog flugten, da det gik op for dem, at deres helt var død.
52. Da udstødte Israels og Judas mænd et krigshyl og stormede efter filistrene, og de forfulgte dem helt til Gat og Ekrons byporte. Døde og sårede filistre lå spredt fra ShaŹ¼arajim til Gat og Ekron.
53. Derefter vendte israelitterne tilbage og plyndrede filistrenes rømmede lejr.
54. Men David sikrede sig Goliats hoved og tog det senere med til Jerusalem, mens filisterens våben blev anbragt i hans telt.
55. Dengang Saul så David gå imod kæmpen Goliat, spurgte han sin hærfører Abner: “Abner, hvilken familie er det nu den der unge fyr kommer fra?” “Jeg aner det ikke,” svarede Abner.
56. “Så find ud af det!” sagde kongen.
57. Efter at David havde dræbt Goliat, og han kom tilbage med kæmpens hoved i hånden, førte Abner ham straks til Saul.
58. “Sig mig, unge mand,” sagde Saul, “hvem er din far?” David svarede: “Jeg er søn af Isaj, der bor i Betlehem.”