38. Saul gav nu David sin egen rustning med både bronzehjelm og brynje.
39. David spændte bæltet med sværdet om livet, men han kunne ikke bevæge sig med alt det på. Han havde jo aldrig prøvet det før. “Jeg kan dårligt bevæge mig i den mundering,” sagde han og tog det hele af igen.
40. I stedet udvalgte han sig fem glatte sten ved bækken og lagde dem i sin hyrdetaske, og med sin hyrdestav og sin slynge gik han Goliat i møde.
41-42. Goliat kom gående hen imod David med skjoldbæreren foran sig. Da han fik øje på ham, snerrede han i foragt over den lille rødmossede fyr, der vovede sig frem imod ham.
43. “Hvad regner du mig for? En hund?” brølede han til David. “Du kommer jo imod mig med en kæp!” Så forbandede han David ved alle sine guder
44. og tilføjede: “Kom herhen, så skal jeg gøre dig til føde for fuglene og de vilde dyr!”
45. Men David råbte tilbage: “Du kommer imod mig med sværd, spyd og lanse, men jeg kommer imod dig i Herrens navn! Du har hånet ham, skønt han er Anføreren for de himmelske hære og for Israels styrker!
46. Derfor vil Herren gøre det af med dig i dag. Jeg vil slå dig ihjel og hugge hovedet af dig, så det er dig og dine folk, der bliver til føde for fuglene og de vilde dyr. På den måde får hele verden at se, at der er en Gud i Israel!
47. Og Israel skal lære, at Herren ikke giver sejr ved sværd og spyd, når han vil gennemføre sine planer. I dag vil han udlevere jer til os.”
48. Da Goliat nærmede sig, løb David ham i møde.
49. Han stak hånden i sin hyrdetaske, fiskede en sten op, slyngede den rundt og lod den flyve mod filisterens hoved. Stenen borede sig ind i Goliats pande, og han faldt næsegrus til jorden.
50. Sådan fældede David filisterkæmpen med en sten fra sin slynge. Da han ikke havde noget sværd,