10. På samme måde gik det med de fire næste sønner.“Det er ikke nogen af de syv, Herren har udvalgt,” sagde Samuel til Isaj.
11. “Er det alle de sønner, du har?”“Nej. Der er en mere, den yngste, han vogter får ude på marken,” svarede Isaj.“Send straks bud efter ham,” befalede Samuel. “Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.”
12. Så sendte Isaj bud efter David. Han var en rask og rødmosset dreng med et godt udseende og kønne øjne, og Herren sagde: “Det er ham, du skal salve til konge!”
13. Da hældte Samuel olivenolien ud over Davids hoved og salvede ham for øjnene af hans brødre, og Herrens Ånd kom over ham og blev over ham fra den dag af. Så vendte Samuel tilbage til Rama.
14. Men Herrens Ånd havde forladt Saul, og i stedet blev han plaget af en ond ånd fra Herren.
15-16. “Det er en ond ånd fra Gud, som plager dig,” sagde Sauls tjenere. “Hvis du synes om det, vil vi finde en, der kan spille på lyre for dig, når den onde ånd plager dig, så du falder til ro og får det bedre.”