5. De drog af sted og lagde sig i baghold i dalen nedenfor amalekitternes hovedby.
6. Men Saul advarede kenitterne: “Flyt væk fra amalekitternes område, så vi ikke kommer til at slå jer ihjel sammen med dem. I var jo venlige mod israelitterne, dengang de kom fra Egypten.” Derfor flyttede kenitterne væk fra området.
7. Så huggede Saul amalekitterne ned hele vejen fra Havila til Shur, som ligger øst for Egypten.
8. Agag, amalekitternes konge, tog han til fange, men resten af befolkningen slog han ihjel.
9. Saul og hans mænd skånede altså Agags liv. De tog også de bedste dyr blandt småkvæget og hornkvæget og de fedeste lam og kalve til sig selv, ja, alt det bedste tog de som bytte. De ødelagde kun det, der alligevel ikke var meget værd.
10. Da sagde Herren til Samuel:
11. “Det piner mig, at jeg gjorde Saul til konge. Han har vendt sig fra mig og igen nægtet at adlyde mig.” Samuel var så oprørt, at han råbte til Herren hele natten.
12. Da han tidligt næste morgen gik ud for at finde Saul, fik han at vide, at Saul var taget til byen Karmel i Judas land, hvor han havde rejst sig et monument. Derfra var han taget videre til Gilgal.
13. Da Samuel endelig fandt ham, hilste Saul ham opstemt. “Herren velsigne dig,” sagde han. “Jeg har gjort, som Herren befalede.”
14. “Hvad er det så for en brægen og brølen, jeg hører?” spurgte Samuel.
15. “Folkene skånede nogle af de bedste husdyr,” indrømmede Saul. “Men vi har tænkt os at ofre dem til Herren, din Gud. Resten har vi tilintetgjort.”
16. Da sagde Samuel: “Ti stille, Saul! Nu skal jeg sige dig, hvad Herren fortalte mig i går aftes.”“Hvad sagde han?” spurgte Saul.
17. Samuel svarede: “Det kan godt være, at du ikke regner dig selv for noget, men Herren har nu engang gjort dig til konge over Israel.