Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 13:11-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Men Samuel udbrød: “Hvad har du dog gjort?” “Hvad skulle jeg ellers stille op?” indvendte Saul. “Mændene begyndte at desertere, du kom ikke til den tid, vi havde aftalt, og filistrene gjorde klar til kamp ved Mikmas.

12. Så tænkte jeg: ‘Filistrene kan angribe, hvad øjeblik det skal være, og jeg har endnu ikke bedt Herren om hjælp.’ Derfor tog jeg mod til mig og ofrede selv brændofferet i stedet for at vente på dig.”

13. “Hvor var det tåbeligt af dig at overtræde Herren, din Guds, bud!” udbrød Samuel. “Havde du bare adlydt ham, ville han have ladet dig og dine efterkommere bevare kongemagten i Israel for altid.

14. Men nu har din ulydighed kostet dig kongedømmet. Herren ønsker nemlig en mand, han kan stole på. Han har allerede udvalgt den mand, som skal være konge for hans folk i stedet for dig, for du har overtrådt hans bud.”

15. Derefter forlod Samuel Gilgal og tog til Gibea. Men Saul og de 600 mand, der var tilbage af hans hær, tog af sted for at møde fjendehæren.

16. Saul og Jonatan og deres 600 mand slog lejr i Geba tæt ved Mikmas, hvor filistrenes hær lå.

17. I mellemtiden rykkede tre afdelinger ud fra filistrenes lejr. Den ene satte kursen mod Ofra i Shual-området,

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 13