13. Da Saul holdt op med at profetere, gik han op på offerhøjen.
14. Da han kom hjem, spurgte hans farbror: “Hvor i alverden har du været henne?” “Ude og lede efter æslerne,” svarede Saul. “Men vi kunne ikke finde dem. Derfor opsøgte vi profeten Samuel for at finde ud af, hvor de var.”
15. “Aha!” udbrød onklen. “Og hvad sagde Samuel så?”
16. “At æslerne var i god behold,” svarede Saul uden at fortælle noget om, at Samuel også havde salvet ham til konge.
17. Samuel kaldte derefter Israels folk sammen i Mitzpa,
18-19. og dér gav han dem følgende budskab fra Herren: “Det var mig, som førte jer ud af Egypten og befriede jer fra egypterne. Det var også mig, der frelste jer fra alle de folk, der pinte og plagede jer. Men selvom jeg har gjort så meget for jer, har I forkastet mig og sagt: ‘Vi vil have en konge i stedet.’ Godt, så træd frem for mig, stamme for stamme og slægt for slægt.”
20. Samuel bad først alle stammeoverhovederne om at træde frem for Herren, og det hellige lod faldt på Benjamins stamme.
21. Så trådte alle slægtsoverhovederne fra Benjamins stamme frem for Herren, og det hellige lod faldt på Matris slægt. Sådan fortsatte lodkastningen, indtil det hellige lod ramte Kishʼ søn, Saul. Men da de ledte efter ham, var han forsvundet.
22. Så spurgte de Herren: “Er han her til stede?” Herren svarede: “Ja, han har gemt sig ovre ved våbenlageret.”
23. De fandt ham snart og trak ham frem fra hans skjulested, og da han stod oprejst i deres midte, var han et hoved højere end alle de andre.
24. Da sagde Samuel til folket: “Det er den mand, som Herren har udpeget til konge over jer. Der findes ingen som ham i hele Israel.” Og folket råbte: “Kongen længe leve!”