14. “Hvorfor kommer du her, når du er beruset?” sagde han: “Se dog at blive ædru!”
15. Men Hanna svarede: “Nej, nej, herre, jeg er ikke beruset. Jeg er i stor nød, og jeg udøste mit hjerte for Herren.
16. Du må ikke tro, at jeg er en dårlig kvinde. Jeg har hverken drukket vin eller øl. Jeg bad, fordi jeg er ulykkelig.”
17. “Hvis det er sådan, det forholder sig, så gå du blot herfra med fred,” svarede Eli. “Må Israels Gud bønhøre dig, hvad du end har bedt ham om.”
18. “Tak for din venlighed,” udbrød Hanna. Så gik hun derfra og deltog i offermåltidet og var ikke længere bedrøvet.
19. Tidligt næste morgen stod Elkana og hans familie op for endnu en gang at tilbede Herren, inden de vendte tilbage til Rama. Da de var hjemme igen, lå Elkana med sin kone Hanna, og Herren besvarede hendes bøn.
20. Hun blev gravid, og inden året var omme, fødte hun en søn, som hun kaldte Samuel, for hun sagde: “Jeg bad Herren om at få en søn, og han hørte min bøn.”