13. for hun bad i stilhed. Eli troede derfor, at hun var beruset.
14. “Hvorfor kommer du her, når du er beruset?” sagde han: “Se dog at blive ædru!”
15. Men Hanna svarede: “Nej, nej, herre, jeg er ikke beruset. Jeg er i stor nød, og jeg udøste mit hjerte for Herren.
16. Du må ikke tro, at jeg er en dårlig kvinde. Jeg har hverken drukket vin eller øl. Jeg bad, fordi jeg er ulykkelig.”
17. “Hvis det er sådan, det forholder sig, så gå du blot herfra med fred,” svarede Eli. “Må Israels Gud bønhøre dig, hvad du end har bedt ham om.”
18. “Tak for din venlighed,” udbrød Hanna. Så gik hun derfra og deltog i offermåltidet og var ikke længere bedrøvet.
19. Tidligt næste morgen stod Elkana og hans familie op for endnu en gang at tilbede Herren, inden de vendte tilbage til Rama. Da de var hjemme igen, lå Elkana med sin kone Hanna, og Herren besvarede hendes bøn.
20. Hun blev gravid, og inden året var omme, fødte hun en søn, som hun kaldte Samuel, for hun sagde: “Jeg bad Herren om at få en søn, og han hørte min bøn.”
21. Næste år, da Elkana og hans familie skulle til Shilo for at bringe det årlige brændoffer og et løfteoffer til Herren,
22. tog Hanna ikke med. “Jeg venter, til drengen er vænnet fra,” sagde hun til sin mand. “Så vil jeg bringe ham til Herrens hus og lade ham blive der, så længe han lever.”
23. “Gør, som du synes bedst,” svarede Elkana. “Bliv du her og pas drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte.” Så blev Hanna hjemme og passede barnet.
24. Da drengen var vænnet fra, bragte Hanna ham til Herrens hus i Shilo. Hun medbragte en treårs tyr som offergave, en sæk med ca. 13 kg mel og en lædersæk med vin.
25. Efter offerceremonien bragte Hanna sit barn til Eli.
26. “Husker du mig?” spurgte hun Eli. “Jeg er den kvinde, som stod her og udøste mit hjerte for Herren.
27. Jeg bad om, at Herren ville give mig en søn, og her er han. Herren hørte min bøn.
28. Nu vil jeg give ham tilbage til Herren, så han kan tjene Herren hele sit liv.” Så tilbad de Herren der.