Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 49:24-33 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. men han holdt sin bue med fasthed,hans stærke arme rystede ikke.Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,og igennem det blev han en hyrde,en frelser for Israels folk.

25. Din fars Gud er din hjælper,og den Almægtige velsigner digmed himlens velsignelser ovenfraog jordens velsignelser nedenfra,med ægteskabelige glæderog med mange børn.

26. Den velsignelse, du får fra din far,overgår de ældgamle bjerges velsignelserog det, de evige høje kan tilbyde.Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,på issen af fyrsten blandt brødre.

27. Benjamin er som en ulv på rov.Han æder af sit bytte om morgenenog deler ud af sit overskud om aftenen.”

28. Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

29. Til sidst sagde Jakob til sine sønner: “Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kanaʼans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron.

30-32. I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.”

33. Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 49