18. “Far,” sagde han. “Det er ham her, der er den ældste. Læg din højre hånd på hans hoved.”
19. Men det nægtede hans far. “Jeg ved, hvad jeg gør, min søn,” svarede han. “Manasse vil blive stamfar til et mægtigt folk, men hans yngre bror vil blive endnu mægtigere. Hans efterkommere vil blive til mange folkeslag.”
20. Den dag velsignede Jakob drengene med følgende velsignelse:“Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: ‘Må Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!’ ” På den måde satte han Efraim over Manasse.
21. Derefter sagde Jakob til Josef: “Jeg skal snart dø, men Gud vil være med jer og føre jer til Kanaʼan, det land, han lovede jeres forfædre.
22. Og da du har en højere position end dine brødre, overdrager jeg dig højlandet omkring Sikem, som vi tog fra amoritterne med sværd og bue.”