17. Da Josef så, at hans far havde lagt sin højre hånd på Efraims hoved, kunne han ikke lide det, og han greb sin fars hånd for at lægge den på Manasses hoved.
18. “Far,” sagde han. “Det er ham her, der er den ældste. Læg din højre hånd på hans hoved.”
19. Men det nægtede hans far. “Jeg ved, hvad jeg gør, min søn,” svarede han. “Manasse vil blive stamfar til et mægtigt folk, men hans yngre bror vil blive endnu mægtigere. Hans efterkommere vil blive til mange folkeslag.”
20. Den dag velsignede Jakob drengene med følgende velsignelse:“Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: ‘Må Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!’ ” På den måde satte han Efraim over Manasse.