Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 47:10-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Jakob velsignede igen kongen som afsked og forlod ham.

11. Så gav Josef den bedste del af Egypten—området omkring byen Ramses—til sin far og sine brødre, sådan som Farao havde sagt.

12. Og han sørgede for korn til sin far og sine brødre i forhold til størrelsen af deres familier.

13. Hungersnøden blev værre og værre, og der var stadig ingenting at høste hverken i Egypten eller i Kanaʼan, hvor jorden blev totalt udtørret.

14. Alle de penge, Josef havde modtaget som betaling for korn, der var solgt til folk i Egypten og Kanaʼan, opbevarede han i Faraos skatkammer.

15. Men selv om folks penge var sluppet op både i Egypten og Kanaʼan, kom alle egypterne alligevel til Josef og tiggede om mad. “Vores penge er sluppet op,” sagde de. “Men giv os korn alligevel! Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig?”

16. “Hvis I ingen penge har, så giv mig jeres dyr,” svarede Josef, “så skal I få korn i bytte.”

17. Derfor kom de til Josef med deres husdyr og byttede dem for mad, og han forsørgede dem det år med korn. Inden længe tilhørte alle landets heste, køer, får, geder og æsler Farao.

18. Da året var omme kom folk tilbage og sagde: “Nu har vi hverken penge eller dyr tilbage. Det eneste, vi råder over, er vores arbejdskraft og vores jord.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 47