21. Så gav Josef dem vogne og rejseproviant, sådan som Farao havde befalet, og brødrene gjorde, som der blev sagt.
22. Josef gav alle sine brødre smukke dragter, og Benjamin gav han fem dragter og tre hundrede sølvstykker.
23. Til sin far læssede han ti æsler med alle mulige specialiteter fra Egypten—og endnu ti æsler med korn og andre livsfornødenheder, som skulle være proviant på hans rejse til Egypten.
24. Så tog han afsked med sine brødre: “Lad nu være med at skændes på vejen,” var hans sidste ord til dem,
25. hvorefter de tog af sted og kom hjem til deres far i Kanaʼan.
26. “Josef er i live!” fortalte de i munden på hinanden. “Og han regerer over hele Egypten!” Men Jakob var skeptisk. Han kunne simpelthen ikke tro det.
27. Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt, og da Jakob så vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, livede han op
28. og sagde: “Det må jo være sandt, at min søn Josef lever! Jeg må af sted og se ham, før jeg dør.”