19. De spurgte os, herre, om vi havde en far eller en bror.
20. Dertil svarede vi: ‘Ja, vores far er gammel, og han har endnu en søn derhjemme, som han fik i sin alderdom. Denne søns bror er død, så nu er han den eneste, hans mor efterlod sig. Derfor holder hans far så meget af ham.’
21. Så sagde De, herre: ‘Bring ham til mig, så jeg kan se ham!’
22. Men vi svarede: ‘Det er umuligt, herre! Drengen kan ikke forlade sin far, for hans far vil dø af sorg, hvis der sker ham noget.’
23. Men De insisterede: ‘Kom ikke tilbage, medmindre jeres yngste bror er med!’
24. Derefter rejste vi hjem til vores far og fortalte ham, hvad De havde sagt.
25. Og da han senere bad os om at tage til Egypten igen og købe mere korn,
26. sagde vi til ham: ‘Det kan ikke lade sig gøre, medmindre du lader vores yngste bror rejse med os. Uden ham vil vores rejse være forgæves.’
27. Så sagde vores far: ‘I ved jo, at min elskede kone fødte mig to sønner.
28. Den ene forsvandt. Han blev nok flået ihjel af et rovdyr, for jeg så ham aldrig igen.
29. Hvis der nu også sker noget med den anden søn, dør jeg af sorg.’
30. Derfor kan De nok forstå, herre, at hvis jeg kommer hjem uden den dreng, som min far er så stærkt knyttet til,
31. så dør han af sorg, og det er vi skyld i.
32. Herre, jeg har personligt lovet min far at tage mig af drengen på denne rejse—ja, jeg sagde ligefrem: ‘Hvis jeg ikke bringer ham tilbage i god behold, tager jeg selv hele skylden!’
33. Herre, tillad mig derfor at blive Deres slave i stedet for drengen. Lad ham få lov at tage hjem sammen med sine brødre.
34. Hvordan kan jeg tage hjem til min far uden drengen? Jeg vil ikke kunne holde ud at se min fars sorg.”