4. “Hvis du vil lade drengen komme med os, rejser vi gerne derned og køber korn,
5. men hvis du ikke vil det, er der ikke noget at gøre. Manden sagde udtrykkeligt, at vi ikke måtte komme uden Benjamin!”
6. “Hvorfor i alverden fortalte I ham, at I havde en bror til?” jamrede Jakob. “Hvordan kunne I være så onde imod mig?”
7. “Manden forhørte os jo indgående om vores familie!” svarede de. “Han ville vide, om vores far stadig levede, og om vi havde flere brødre. Vi var da nødt til at svare ham! Hvordan kunne vi vide, at han ville sige: ‘Hent jeres bror herned?’ ”
8. Juda var ved at miste tålmodigheden: “Far, giv os nu lov til at tage drengen med, så vi kan komme af sted, inden vi alle sammen dør af sult—både vi, du og vores børn!
9. Jeg garanterer dig for, at han vil være i sikre hænder! Jeg vil personligt tage den fulde skyld, hvis han ikke vender tilbage i god behold.
10. Hvis vi ikke havde spildt tiden med snak frem og tilbage, kunne vi have været i Egypten og tilbage igen to gange allerede!”
11. Endelig gav Jakob sig. “Hvis der ikke er nogen anden udvej, så lov mig i hvert fald at fylde jeres sække op med de bedste varer, vores land kan tilbyde, og aflever dem som gave til denne mand. Tag balsam, honning, krydderier, myrra, pistacienødder og mandler.