3. “Manden mente det alvorligt, da han advarede os imod at komme tilbage uden Benjamin!” indvendte Juda.
4. “Hvis du vil lade drengen komme med os, rejser vi gerne derned og køber korn,
5. men hvis du ikke vil det, er der ikke noget at gøre. Manden sagde udtrykkeligt, at vi ikke måtte komme uden Benjamin!”
6. “Hvorfor i alverden fortalte I ham, at I havde en bror til?” jamrede Jakob. “Hvordan kunne I være så onde imod mig?”
7. “Manden forhørte os jo indgående om vores familie!” svarede de. “Han ville vide, om vores far stadig levede, og om vi havde flere brødre. Vi var da nødt til at svare ham! Hvordan kunne vi vide, at han ville sige: ‘Hent jeres bror herned?’ ”
8. Juda var ved at miste tålmodigheden: “Far, giv os nu lov til at tage drengen med, så vi kan komme af sted, inden vi alle sammen dør af sult—både vi, du og vores børn!
9. Jeg garanterer dig for, at han vil være i sikre hænder! Jeg vil personligt tage den fulde skyld, hvis han ikke vender tilbage i god behold.
10. Hvis vi ikke havde spildt tiden med snak frem og tilbage, kunne vi have været i Egypten og tilbage igen to gange allerede!”
11. Endelig gav Jakob sig. “Hvis der ikke er nogen anden udvej, så lov mig i hvert fald at fylde jeres sække op med de bedste varer, vores land kan tilbyde, og aflever dem som gave til denne mand. Tag balsam, honning, krydderier, myrra, pistacienødder og mandler.
12. Tag dobbelt så mange penge med, som kornet koster, så I kan betale det tilbage, som lå oven i jeres sække. Det var nok en fejltagelse, at I fik dem med hjem.
13. Tag så jeres bror og rejs tilbage til manden.
14. Må Gud den almægtige være jer nådig, når I står over for ham, så han løslader Simeon og lader Benjamin vende tilbage i god behold. Hvis jeg skal opleve den smerte at miste mine børn, så lad mig da gøre det!”
15. Brødrene tog så Benjamin og gaverne og dobbelt så mange penge med og skyndte sig af sted til Egypten, hvor deres ankomst blev meldt til Josef.
16. Da Josef så, at Benjamin var med, sagde han til sin husholder: “Før de der mænd hen til mit hus og lav et festmåltid. De skal spise hos mig i dag ved middagstid.”
17. Husholderen gjorde, som han havde fået besked på, og førte brødrene til Josefs hus,