13. Tag så jeres bror og rejs tilbage til manden.
14. Må Gud den almægtige være jer nådig, når I står over for ham, så han løslader Simeon og lader Benjamin vende tilbage i god behold. Hvis jeg skal opleve den smerte at miste mine børn, så lad mig da gøre det!”
15. Brødrene tog så Benjamin og gaverne og dobbelt så mange penge med og skyndte sig af sted til Egypten, hvor deres ankomst blev meldt til Josef.
16. Da Josef så, at Benjamin var med, sagde han til sin husholder: “Før de der mænd hen til mit hus og lav et festmåltid. De skal spise hos mig i dag ved middagstid.”
17. Husholderen gjorde, som han havde fået besked på, og førte brødrene til Josefs hus,
18. men de blev bange, da de så, hvor de blev ført hen.“Han vil nok anholde os og gøre os til slaver og tage vores æsler på grund af det med pengene oven i sækkene!” sagde de til hinanden. “Han tror sikkert, vi stjal dem!”
19. Derfor gik de hen til husholderen, som stod ved indgangen
20. og sagde: “Undskyld, men der er noget, vi må fortælle dig: Da vi var på vej hjem fra Egypten sidste gang,
21. standsede vi undervejs for at overnatte, og da vi åbnede vores sække, lå de penge, som vi havde betalt for kornet, oven i sækkene! Se, her er de! Vi har taget dem med tilbage!
22. Og vi har taget ekstra med, så vi kan købe mere korn! Men vi aner ikke, hvem der lagde pengene i vores sække.”
23. “Det skal I ikke være bekymrede over,” svarede husholderen. “Det må være jeres fædres Gud, som har lagt dem oven i jeres sække. Vi har i alt fald fået betaling for det korn, I købte.” Så hentede han Simeon,
24. hvorefter de alle blev lukket ind i Josefs hus og fik vand, så de kunne vaske støvet af deres fødder, mens æslerne blev fodret udenfor.
25. Da de fik at vide, at de skulle spise der i huset, fik de travlt med at gøre deres gaver til Josef parat.
26. Da Josef kom ind, gav de ham deres gaver og bøjede sig dybt med ansigtet til jorden.