Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 43:10-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Hvis vi ikke havde spildt tiden med snak frem og tilbage, kunne vi have været i Egypten og tilbage igen to gange allerede!”

11. Endelig gav Jakob sig. “Hvis der ikke er nogen anden udvej, så lov mig i hvert fald at fylde jeres sække op med de bedste varer, vores land kan tilbyde, og aflever dem som gave til denne mand. Tag balsam, honning, krydderier, myrra, pistacienødder og mandler.

12. Tag dobbelt så mange penge med, som kornet koster, så I kan betale det tilbage, som lå oven i jeres sække. Det var nok en fejltagelse, at I fik dem med hjem.

13. Tag så jeres bror og rejs tilbage til manden.

14. Må Gud den almægtige være jer nådig, når I står over for ham, så han løslader Simeon og lader Benjamin vende tilbage i god behold. Hvis jeg skal opleve den smerte at miste mine børn, så lad mig da gøre det!”

15. Brødrene tog så Benjamin og gaverne og dobbelt så mange penge med og skyndte sig af sted til Egypten, hvor deres ankomst blev meldt til Josef.

16. Da Josef så, at Benjamin var med, sagde han til sin husholder: “Før de der mænd hen til mit hus og lav et festmåltid. De skal spise hos mig i dag ved middagstid.”

17. Husholderen gjorde, som han havde fået besked på, og førte brødrene til Josefs hus,

18. men de blev bange, da de så, hvor de blev ført hen.“Han vil nok anholde os og gøre os til slaver og tage vores æsler på grund af det med pengene oven i sækkene!” sagde de til hinanden. “Han tror sikkert, vi stjal dem!”

19. Derfor gik de hen til husholderen, som stod ved indgangen

20. og sagde: “Undskyld, men der er noget, vi må fortælle dig: Da vi var på vej hjem fra Egypten sidste gang,

21. standsede vi undervejs for at overnatte, og da vi åbnede vores sække, lå de penge, som vi havde betalt for kornet, oven i sækkene! Se, her er de! Vi har taget dem med tilbage!

22. Og vi har taget ekstra med, så vi kan købe mere korn! Men vi aner ikke, hvem der lagde pengene i vores sække.”

23. “Det skal I ikke være bekymrede over,” svarede husholderen. “Det må være jeres fædres Gud, som har lagt dem oven i jeres sække. Vi har i alt fald fået betaling for det korn, I købte.” Så hentede han Simeon,

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 43