11. Vi er brødre, og vi er ærlige folk. Vi er aldeles ikke spioner.”
12. “Jo, I er!” blev Josef ved. “I er kun ude på at finde hullerne i vores forsvar.”
13. “Herre,” forsikrede de, “vi er 12 brødre, og vores far bor i Kanaʼans land. De ti af os står her foran Dem. Vores yngste bror er hjemme hos sin far, og en af vores brødre lever ikke mere.”
14. Men Josef holdt på sit. “Som jeg allerede har sagt, er jeg sikker på, at I er spioner.
15. Men det skal jeg nok få opklaret. Så sandt Farao lever, får I ikke lov at forlade Egypten, før jeres yngste bror står her lyslevende foran mig.
16. En af jer kan tage hjem og hente ham, men resten af jer beholder jeg som gidsler i fængslet. Så vil det vise sig, om I har talt sandt eller ej. Hvis det viser sig, at I slet ikke har nogen yngre bror, ved jeg, at I er spioner.”
17. Så lod han dem alle sætte i fængsel i tre dage.
18. På tredjedagen sagde Josef til dem: “Jeg er en gudfrygtig mand. Hvis I vil beholde livet, så gør, hvad jeg siger.
19. Jeg vil nøjes med at beholde én af jer her i fængslet. Resten af jer kan tage hjem med korn til jeres familier.