7. De visne aks opslugte de fulde aks. Da vågnede Farao og blev klar over, at han havde drømt noget betydningsfuldt.
8. Drømmene bekymrede ham, så om morgenen sendte han bud efter alle Egyptens vise mænd og drømmetydere og fortalte dem, hvad han havde drømt. Men ingen af dem kunne tyde drømmene for ham.
9. Da tog mundskænken ordet: “Jeg er kommet i tanker om noget, der skete for længe siden,” sagde han til Farao.
10. “Dengang du var vred på hofbageren og mig og kastede os i fængsel,
11. da skete det en nat, at både bageren og jeg havde en drøm, og begge drømme havde en betydning.
12. I fængslet var der en ung hebræisk slave, som arbejdede for livvagtens øverstbefalende. Ham fortalte vi vores drømme, og han tydede dem for os.
13. Og det gik nøjagtig, som han sagde: Jeg fik mit gamle job tilbage, og hofbageren blev henrettet.”
14. Farao sendte straks bud efter Josef. Han blev hurtigt taget ud af fængslet, blev barberet og fik pænt tøj på. Så blev han ført frem for Farao.
15. “I nat havde jeg en drøm,” begyndte Farao. “Ingen af de her mænd kan tyde den, men jeg har hørt, at du kun behøver at høre en drøm, så kan du tyde den.”
16. “Jeg kan ikke tyde drømme,” svarede Josef, “men Gud vil åbenbare for Farao, hvad drømmen betyder.”
17. Så fortalte Farao ham sin drøm. “Jeg stod ved Nilens bred,” sagde han.
18. “Pludselig så jeg syv fede og velplejede køer stige op af floden, og de begyndte straks at græsse på bredden.