Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 41:20-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. Og de magre og grimme køer åd de syv fede køer,

21. men da de havde ædt dem, var de stadig lige magre. Så vågnede jeg.”

22. “Lidt senere havde jeg endnu en drøm,” fortsatte Farao. “Denne gang så jeg syv fulde og modne aks på et og samme strå.

23. Men lidt efter skød der syv tynde og visne aks frem på strået, helt udtørrede af østenvinden.

24. Og de visne aks opslugte de fulde aks. Jeg har fortalt de to drømme til drømmetyderne, men ingen af dem kunne tyde dem for mig.”

25. “Begge drømme betyder det samme,” sagde Josef. “Gennem dem har Gud ladet Farao vide, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid.

26. De syv fede køer og de syv fulde aks svarer til hinanden. De betyder syv gode år.

27. De syv magre køer og de syv visne aks svarer ligeledes til hinanden. De betyder syv år med hungersnød.

28. Som jeg sagde før, har Gud med disse drømme afsløret for Farao, hvad han vil gøre i den nærmeste fremtid:

29. I de næste syv år vil hele Egypten opleve stor overflod,

30. men bagefter kommer der en syvårig periode med hungersnød, og man vil glemme, at der var overflod i Egypten. Hungersnøden vil hærge hele jorden.

31. Man vil glemme overfloden, fordi hungersnøden bliver så hård.

32. At Farao drømte to gange, betyder, at Guds beslutning står fast og at det, han har vist Farao, snart vil ske.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 41