3. Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst.
4. Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave,
5. men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.
6. “Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. “Hvorfor går du og kigger ned i jorden?
7. Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”
8. En dag sagde Kain til sin bror, Abel: “Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel.
9. Så spurgte Gud Kain: “Hvor er din bror, Abel?” “Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. “Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!”
10. Men Gud sagde: “Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.
11. Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod.
12. Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”
13. Kain blev fortvivlet. “Den straf er ikke til at bære!” udbrød han.
14. “Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.”
15. Men Gud svarede: “Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel.
16. Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod, som lå øst for Eden.
17. Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn.