10. Men Gud sagde: “Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.
11. Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod.
12. Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”
13. Kain blev fortvivlet. “Den straf er ikke til at bære!” udbrød han.
14. “Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.”
15. Men Gud svarede: “Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel.
16. Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod, som lå øst for Eden.
17. Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn.
18. Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek.
19. Lemek tog sig to koner, Ada og Silla.
20. Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg.
21. Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte.
22. Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Naʼama.
23. Lemek sagde engang til sine koner:“Ada og Silla, hør på mig,lyt til, hvad jeg siger!Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår,en dreng som hævn for en skramme.