Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 39:13-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Da hun så, at hun havde hans kjortel, fik hun en idé:

14-15. Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks løbende for at se, hvad der var på færde. “Har min mand bragt den elendige hebræer hertil for at vanære mig?” hulkede hun. “Han forsøgte at voldtage mig—men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kjortel!”

16. Hun beholdt kjortlen, og da hendes mand om aftenen kom hjem,

17. fortalte hun ham samme historie. “Den hebræiske slave, som du har bragt hertil, trængte ind til mig og forsøgte at voldtage mig!

18. Men jeg skreg, og han flygtede så hurtigt, at han ikke nåede at få sin kjortel med.”

19. Da Potifar hørte, hvad hun fortalte, blev han rasende.

20. Han arresterede Josef og kastede ham i det fængsel, hvor kongens fanger sad.

21. Men også der var Herren med Josef, så han hurtigt blev ven med fængselsinspektøren.

22. Inden længe fik han ansvaret for de andre fanger og for alle aktiviteterne i fængslet.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 39