32. og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. “Vi fandt den på marken,” forklarede de. “Er det ikke Josefs kjortel?”
33. Jakob genkendte den øjeblikkelig og hulkede: “Jo, det er min søns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet flået ihjel og ædt af et vildt dyr!”
34. Straks rev Jakob af sorg sit tøj i stykker og klædte sig i sækkelærred, og således sørgede han over sin søn i mange dage.
35. Alle hans sønner og døtre gjorde, hvad de kunne for at trøste ham, men det var ingen nytte til. “Lad mig dø af sorg og komme ned i dødsriget til min søn!” udbrød han og brast i gråd.
36. I mellemtiden var de midjanitiske købmænd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en højtstående embedsmand ved kong Faraos hof og øverstbefalende for livvagten.