Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 37:20-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. “Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. “Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!”

21. Men Ruben ønskede at redde Josefs liv, så han sagde. “Nej, I må ikke slå ham ihjel.

22. Det er nok at smide ham i brønden derhenne på marken. I må ikke gøre ham noget ondt.” Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af brønden og aflevere ham i god behold til faderen.

23. Da Josef nåede hen til brødrene, rev de den fine kjortel af ham

24. og kastede ham i den udtørrede brønd.

25. Derefter satte de sig ned i græsset for at spise. Pludselig fik de øje på en karavane et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten.

26-27. “Se!” sagde Juda til de andre brødre. “Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at sælge Josef til dem? Det er ikke så godt at slå ham ihjel, for så skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.” Det forslag syntes de godt om,

28. så da de midjanitiske handelsmænd kom forbi, trak brødrene Josef op af brønden og solgte ham for 20 sølvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.

29. Ruben havde ikke været til stede, dengang brødrene solgte Josef, så da han kom hen til brønden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben så fortvivlet, at han rev sit tøj i stykker. Han løb tilbage til brødrene

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 37