17. “Ja,” sagde manden, “men de er for længst brudt op herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville tage til Dotan.” Så fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.
18. Da Josefs brødre fik øje på ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne få ham slået ihjel.
19. “Se! Der kommer den drømmer!” var der en, der udbrød.
20. “Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. “Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!”
21. Men Ruben ønskede at redde Josefs liv, så han sagde. “Nej, I må ikke slå ham ihjel.
22. Det er nok at smide ham i brønden derhenne på marken. I må ikke gøre ham noget ondt.” Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af brønden og aflevere ham i god behold til faderen.
23. Da Josef nåede hen til brødrene, rev de den fine kjortel af ham