9. Gud havde nu vist sig for Jakob to gange, den anden gang, da han var på vej hjem fra Paddan-Aram. Dengang havde Gud velsignet ham
10. og sagt: “Dit navn er godt nok Jakob. Men det skal du ikke længere kaldes. Du skal hedde Israel!” Det var altså dengang, Jakob fik navnet Israel.
11. Her i Betel viste Gud sig igen for Jakob og gentog sit tidligere løfte: “Jeg er Gud den almægtige! Du skal få mange efterkommere og blive stamfar til et stort folk, ja mange folkeslag. Nogle af dine efterkommere vil blive konger.
12. Det løfte om land, som jeg gav til Abraham og Isak, giver jeg også til dig og dine efterkommere.”
13. Så steg Gud op fra det sted, hvor han havde talt til Jakob.
14. Jakob havde rejst en mindesten på dette sted, hvor Gud nu igen havde vist sig for ham, og som et drikoffer til Gud hældte han vin ud over mindestenen og salvede den med olivenolie.
15. Grunden til, at Jakob kaldte stedet Betel, var, at Gud havde mødt ham der og talt til ham.
16. Jakob og hans familie forlod nu Betel og rejste videre mod Efrat, det senere Betlehem. På vejen dertil fik Rakel stærke fødselsveer.
17. Under den meget vanskelige fødsel sagde jordemoderen: “Du skal ikke være bange, du har fået endnu en søn.”
18. Rakel overlevede dog ikke fødslen, men lige inden hun døde, gav hun ham navnet Benoni. Det navn ændrede Jakob til Benjamin.
19. Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Betlehem, som dengang hed Efrat.
20. Jakob rejste en mindesten på graven, og den står der den dag i dag.