2. Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagerst.
3. Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han nærmede sig sin bror, bøjede han sig til jorden for ham syv gange.
4. Men Esau løb ham i møde, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham på kinden. De græd begge to.
5. Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: “Hvem er alle de mennesker, du har med?”“Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,” svarede Jakob.
6. Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden.
7. Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.
8. “Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?” spurgte Esau.“Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,” svarede Jakob.
9. Men Esau svarede: “Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.”
10. “Tag nu imod min gave,” insisterede Jakob. “At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig.