1. Tidligt næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn farvel, gav dem sin velsignelse og rejste hjem igen.
2. Da Jakob fortsatte sin rejse, kom Guds engle ham i møde.
3. Da han fik øje på dem, udbrød han: “Gud har selv slået lejr her!” Derfor kaldte han stedet Mahanajim.
4-5. Jakob sendte nu nogle folk i forvejen med besked til Esau, hans bror, som havde sin lejr i Seirs bjerge i Edom: “Din tjener Jakob hilser dig ærbødigst! Indtil for nylig har jeg boet hos vores onkel Laban.
6. Jeg har samlet mig en pæn flok køer, æsler, får, geder og mange slaver, både mænd og kvinder. Jeg har sendt disse folk i forvejen, for at du kan vide, at jeg snart kommer, og jeg håber, at du vil tage godt imod mig.”
7. Sendebudene kom tilbage med følgende besked: “Vi tog hen til din bror, og nu er han på vej herhen med 400 mand!”
8. Jakob blev grebet af panik, og han besluttede at dele sin husstand og sine husdyr i to lejre,
9. for han tænkte: “Hvis Esau angriber den ene gruppe, kan den anden vel reddes.”
10. Derefter bad han følgende bøn: “Åh, min farfar Abrahams og min far Isaks Gud. Åh Herre, du sagde jo, at jeg skulle vende tilbage til mit land og min slægt, og du lovede at være med mig og hjælpe mig!
11. Jeg er overhovedet ikke værdig til den trofasthed og uendelige godhed, du gang på gang har vist mig. Da jeg i sin tid gik hjemmefra og satte over Jordanfloden, ejede jeg ikke stort andet end min rejsestav, men nu ejer jeg de her to store lejre.
12. Åh, Herre, red mig fra Esau. Jeg er bange for, at han kommer og slår mig ihjel tillige med mine koner og børn.
13. Men du har jo lovet at være med mig og gøre mine efterkommere talrige som sandet på stranden, der umuligt kan tælles!”
14. Jakob blev på det sted om natten, og han udvalgte følgende dyr som en gave til Esau:
15. 200 geder, 20 bukke, 200 får, 20 væddere,