9. På den måde gjorde Gud mig rig på hans bekostning.”
10. “I parringstiden havde jeg en drøm,” fortsatte Jakob. “I drømmen så jeg, at alle bukkene, der parrede sig med gederne, var stribede, plettede eller brogede.
11. Da kaldte Guds engel på mig i drømmen.‘Jakob!’ sagde han.‘Ja,’ svarede jeg.
12. Så sagde englen: ‘Læg mærke til, at det kun er de stribede, plettede og brogede bukke, der parrer sig med gederne i din hjord. Jeg har nemlig set, hvordan Laban har behandlet dig.
13. Jeg er den Gud, du mødte ved Betel—det sted, hvor du salvede mindestenen med olivenolie og aflagde løftet om at tjene mig. Gør dig klar til at forlade dette sted og vende tilbage til det land, du kom fra.’ ”
14. Rakel og Lea svarede: “Ja, hvorfor ikke? Har vi måske nogen fremtid her? Far vil næppe lade os arve noget.
15. Han har behandlet os som fremmede kvinder, fordi han solgte os og selv brugte de penge, han fik for os.
16. Al den rigdom, som Gud har taget fra far og givet dig, tilhører faktisk os og vores børn. Gør du kun, som Gud har sagt, du skal gøre.”
17-21. Så mens Laban var væk hjemmefra nogle dage for at klippe sine får, satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne og drog af sted. Han drev hjorden—alt det småkvæg, han havde samlet sig i Paddan-Aram—foran sig og begyndte tilbagerejsen til Kanaʼans land, hvor hans far, Isak, boede. Han drog af sted med alt, hvad han ejede, uden at Laban vidste noget om det, og satte over Eufratfloden på vej mod bjergområdet ved Gilead. Rakel tog endog sin fars husguder med sig!
22. Først to dage senere fik Laban at vide, at Jakob var flygtet.
23. Han satte straks efter ham med nogle af sine mænd og indhentede ham efter syv dage i Gileads bjerge.
24. Om natten viste Gud sig i en drøm for aramæeren Laban og advarede ham: “Pas på, at du ikke siger så meget som ét ondt ord til Jakob!”
25. Jakob havde slået lejr i Gileads bjerge. Laban slog lejr i nærheden og opsøgte Jakob.
26. “Hvad ligner det at snige sig af sted på den måde?” begyndte Laban. “Mig har du narret, og mine døtre har du bortført, som om de var krigsfanger!
27. Du gav mig ingen chance for at holde et ordentligt afskedsgilde med sang og musik, og hvad dertil hører.
28. Du gav mig ikke lov til at kysse mine døtre og børnebørn farvel. Du har opført dig rigtig tarveligt!
29. Jeg kunne med lethed gøre det af med dig, men sidste nat viste din fars Gud sig for mig og sagde: ‘Pas på, hvad du siger til Jakob!’