41. I 20 lange år arbejdede jeg for dig—de 14 for at betale for dine to døtre, og de seks for at erhverve mig en hjord. Ti gange ændrede du mening for at snyde mig for min løn.
42. Hvis ikke min farfar Abrahams og min far Isaks vældige Gud havde været med mig, ville du såmænd have sendt mig af sted med tomme hænder! Men Gud har bemærket din ondskab og mit ærlige arbejde—og i nat advarede han dig.”
43. Laban svarede Jakob: “Dine to koner er mine døtre, deres børn er mine børnebørn, og hjorden har du fra mig. Alt, hvad du har, har du fået af mig. Men hvad kan jeg gøre imod mine egne døtre og børnebørn?
44. Lad os slutte en fredspagt og bevidne det med en stenhøj.”
45. Så tog Jakob en sten og rejste den som et monument,
46. og han befalede sine mænd at samle flere sten og bygge en stenhøj. Derefter spiste de sammen ved stenhøjen.
47-48. Laban kaldte højen Jegar-Sahaduta, Jakob kaldte den Galed. “Den skal være et vidne imellem os, hvis en af os overskrider denne grænse,” sagde Laban.
49. “Den skal også kaldes Mitzpa, for herefter skal Herren selv holde øje med os.
50. Selvom ingen andre ser det, hvis du behandler mine døtre dårligt eller tager andre koner, så ser Gud det!”
51-52. Laban fortsatte: “Denne stenhøj skal stå imellem os som et vidne om vores gensidige løfte: At vi ikke vil overskride denne grænse med onde hensigter.
53. Må vores forfædres Gud—din farfar Abrahams og min farfar Nakors Gud—straffe den af os, som bryder pagten.”Så svor Jakob ved sin far Isaks mægtige Gud, at han ville overholde pagten,
54. hvorefter han ofrede til Gud og indbød sine mænd til et festmåltid. Efter måltidet overnattede de der i bjergene.