Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 31:2-14 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. Han bemærkede også, at Labans holdning over for ham ikke var som før.

3. Da sagde Herren til Jakob: “Vend tilbage til dit fædreland og din familie. Jeg vil være med dig.”

4. Jakob sendte så bud til Rakel og Lea om, at de skulle komme ud på marken, hvor han passede hjorden, så han kunne diskutere sagen med dem.

5. “Jeg kan mærke på jeres far, at han har ændret holdning over for mig,” begyndte han. “Men mine fædres Gud har velsignet mig.

6. I ved, hvor hårdt jeg har arbejdet for jeres far,

7. men han har narret mig, brudt vores aftale og ændret min løn mindst ti gange. Alligevel har Gud bevaret mig, så jeres far ikke har kunnet gøre mig noget ondt.

8. Når Laban lovede mig de brogede dyr, fødte hjorden broget afkom, og når han ændrede mening og lovede mig de stribede dyr, så blev lammene stribede.

9. På den måde gjorde Gud mig rig på hans bekostning.”

10. “I parringstiden havde jeg en drøm,” fortsatte Jakob. “I drømmen så jeg, at alle bukkene, der parrede sig med gederne, var stribede, plettede eller brogede.

11. Da kaldte Guds engel på mig i drømmen.‘Jakob!’ sagde han.‘Ja,’ svarede jeg.

12. Så sagde englen: ‘Læg mærke til, at det kun er de stribede, plettede og brogede bukke, der parrer sig med gederne i din hjord. Jeg har nemlig set, hvordan Laban har behandlet dig.

13. Jeg er den Gud, du mødte ved Betel—det sted, hvor du salvede mindestenen med olivenolie og aflagde løftet om at tjene mig. Gør dig klar til at forlade dette sted og vende tilbage til det land, du kom fra.’ ”

14. Rakel og Lea svarede: “Ja, hvorfor ikke? Har vi måske nogen fremtid her? Far vil næppe lade os arve noget.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 31