10. og Zilpa fødte snart en søn,
11. som Lea kaldte Gad. “Hvor er jeg heldig!” udbrød hun.
12. Zilpa fødte endnu en søn,
13. som Lea kaldte Asher. “Hvor er jeg velsignet,” sagde hun. “De andre kvinder vil sige det samme.”
14. En dag midt i hvedehøsten, hvor Ruben var ude i marken, fandt han nogle kærlighedsfrugter, og han tog dem hjem til sin mor Lea. Rakel opdagede det og tiggede Lea om at give hende nogle af dem.
15. Lea svarede fortørnet: “Først stjal du min mands hjerte—og nu vil du tage min søns kærlighedsfrugter!” “Jeg vil lade ham sove hos dig i nat som betaling for kærlighedsfrugterne,” sagde Rakel.
16. Så om aftenen, da Jakob var på vej hjem fra høstarbejdet, gik Lea ham i møde. “I nat skal du sove hos mig,” sagde hun, “for jeg har betalt for dig med nogle kærlighedsfrugter, som min søn fandt.” Den nat sov de så sammen.
17. Og Gud bønhørte Lea, så hun blev gravid igen og fødte sin femte søn.
18. Ham kaldte hun Issakar. “Gud har belønnet mig, fordi jeg gav min tjenestepige til min mand,” sagde hun.
19. Senere blev hun gravid igen og fødte sin sjette søn.
20. Hun kaldte ham Zebulon. “Gud har givet mig en vidunderlig gave til min mand,” sagde hun. “Nu må han da respektere mig, for jeg har givet ham seks sønner.”
21. Senere fødte hun også en datter, som hun kaldte Dina.
22. Derpå greb Gud ind i Rakels situation. Han hørte hendes bøn, og hun blev gravid.
23-24. Hun fødte en søn, som hun kaldte Josef. “Gud har borttaget min skam,” sagde hun. “Må han give mig endnu en søn!”
25. Kort tid efter at Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: “Nu vil jeg gerne rejse hjem.
26. Lad mig tage af sted med mine koner og mine børn. Du ved, at jeg har betalt for dem ved at arbejde for dig i mange år.”
27. “Åh, du må ikke forlade mig,” indvendte Laban. “Jeg har jo set, hvordan Herren har velsignet mig på grund af dig.
28. Sig mig, hvad du forlanger i løn, så vil jeg betale det.”