14. Og Laban udbrød: “Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid,
15. sagde Laban: “Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.”
16. Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel.
17. Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig.
18. Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: “Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”
19. “Det er i orden!” sagde Laban. “Jeg vil hellere have, at hun gifter sig med dig end med nogen uden for slægten.”
20. Så arbejdede Jakob for Laban i syv år for at få Rakel. Årene fløj af sted, som var de dage—så forelsket var han.
21. Da dagen kom, sagde Jakob til Laban: “De syv år er gået, så jeg vil gerne giftes med Rakel nu.”
22. Så indbød Laban alle naboerne til en stor bryllupsfest.
23. Men da det blev aften, tog han sin datter Lea og gav hende til Jakob, og Jakob lå hos hende.
24. Laban gav Lea sin slave Zilpa til tjenestepige.
25. Først næste morgen opdagede Jakob, at det var Lea! “Hvor kunne du dog gøre sådan noget imod mig?” råbte han rasende. “Jeg har tjent dig i syv år for Rakel, har jeg ikke? Hvorfor har du så bedraget mig?”
26. “Tag det roligt,” forsvarede Laban sig. “Her til lands plejer vi ikke at bortgifte den yngste før den ældste.
27. Vent til bryllupsugen med Lea er forbi, så skal jeg nok give dig Rakel—hvis du altså vil arbejde syv år mere for mig!”
28. Det gik Jakob så med til. Han fejrede bryllupsugen sammen med Lea, og bagefter gav Laban ham også Rakel til kone.