1. Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst.
2. Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor.
3. Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.
4. “Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne.“Fra Karan,” svarede de.
5. “Kender I Laban, Nakors sønnesøn?”“Ja, ham kender vi godt.”
6. “Hvordan har han det?”“Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”
7. “Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. “Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”
8. “Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”
9. Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede.
10. Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får.
11-12. Derefter gav han Rakel et kindkys og fortalte med tårer i øjnene, at han var søn af hendes faster, Rebekka. Hun løb straks hjem for at fortælle sin far det.
13. Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie.
14. Og Laban udbrød: “Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid,
15. sagde Laban: “Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.”
16. Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel.
17. Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig.
18. Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: “Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”