7. ‘Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’
8. Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger:
9. Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den.
10. Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”
11. “Jamen mor,” indvendte Jakob. “Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat.
12. Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”
13. Men hans mor svarede: “Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”
14. Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den.
15. Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på.
16. Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene.
17. Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt.
18. Han gik så ind med det og sagde: “Værsgo, far!”“Tak!” sagde Isak. “Hvem er det, der taler?”
19. “Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. “Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”
20. “Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”“Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.
21. “Kom nærmere,” sagde Isak, “så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!”
22. Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. “Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.
23. Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham,
24. spurgte han igen:“Det er Esau, ikke?”“Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.
25. “Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak.