5. Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far,
6. kaldte hun på Jakob og sagde: “Jeg hørte din far sige til din bror:
7. ‘Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’
8. Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger:
9. Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den.
10. Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”
11. “Jamen mor,” indvendte Jakob. “Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat.
12. Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”
13. Men hans mor svarede: “Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”
14. Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den.
15. Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på.
16. Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene.
17. Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt.
18. Han gik så ind med det og sagde: “Værsgo, far!”“Tak!” sagde Isak. “Hvem er det, der taler?”