31. Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: “Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”
32. “Hvad!” udbrød Isak forvirret. “Hvem er du?”“Esau—din ældste søn!”
33. Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. “Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”
34. Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: “Giv dog også mig en velsignelse, far!”
35. “Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”
36. “Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. “Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”