24. spurgte han igen:“Det er Esau, ikke?”“Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.
25. “Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak.
26. Bagefter sagde Isak: “Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!”
27. Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:“Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet.
28. Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod.
29. Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”
30. Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten.
31. Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: “Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”
32. “Hvad!” udbrød Isak forvirret. “Hvem er du?”“Esau—din ældste søn!”
33. Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. “Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”
34. Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: “Giv dog også mig en velsignelse, far!”
35. “Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”