16. Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene.
17. Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt.
18. Han gik så ind med det og sagde: “Værsgo, far!”“Tak!” sagde Isak. “Hvem er det, der taler?”
19. “Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. “Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”
20. “Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”“Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.
21. “Kom nærmere,” sagde Isak, “så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!”
22. Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. “Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.
23. Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham,
24. spurgte han igen:“Det er Esau, ikke?”“Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.
25. “Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak.
26. Bagefter sagde Isak: “Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!”
27. Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:“Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet.