19. Under gravearbejdet i Gerars dal stødte Isaks tjenere på en kilde med rindende vand.
20. Men de lokale kvæghyrder skændtes med Isaks hyrder: “Det vand tilhører os!” sagde de. Isak kaldte kilden Esek på grund af den strid, som opstod om den.
21. Isak satte sine folk til at grave en ny brønd et andet sted. Da de lokale hyrder også gjorde krav på den, kaldte han den Sitna.
22. Så flyttede han også væk derfra og lod grave en ny brønd et nyt sted, og da de ikke skændtes om den, kaldte han den Rehobot for—som han sagde: “Endelig har Herren givet os plads, så vi kan brede os i landet.”
23. Senere flyttede han sin lejr til Beʼersheba.
24. Samme nat, han kom dertil, åbenbarede Herren sig for ham og sagde: “Jeg er din far Abrahams Gud. Vær ikke bange! Jeg er med dig for at velsigne dig! Jeg vil gøre dig til et stort folk, sådan som jeg lovede Abraham, fordi han var lydig imod mig.”
25. Da byggede Isak et alter og tilbad Herren. Han slog lejr der, og hans slaver gravede en ny brønd.
26. En dag kom kong Abimelek til Beʼersheba sammen med sin rådgiver Ahuzzat og sin hærfører Pikol.
27. “Hvorfor kommer I her?” spurgte Isak. “Det er næppe et venskabsbesøg, siden I jog mig bort.”
28. “Vi ser tydeligt, at Herren på en særlig måde er med dig,” svarede de. “Derfor har vi tænkt, at vi burde lave en aftale med hinanden,
29. sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.”
30. Da holdt Isak en stor fest for sine gæster, hvor de spiste og drak.