50. Da svarede Laban og Betuel: “Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere?
51. Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”
52. Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren.
53. Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver.
54. Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: “Lad mig nu tage tilbage til min herre.”
55. “Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. “Derefter kan I tage af sted.”
56. “Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. “Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”
57. “Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de.
58. Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: “Er du parat til at rejse med denne mand?”“Ja, jeg er,” svarede hun.
59. De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med.