48. Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud.
49. Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”
50. Da svarede Laban og Betuel: “Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere?
51. Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”
52. Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren.
53. Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver.
54. Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: “Lad mig nu tage tilbage til min herre.”
55. “Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. “Derefter kan I tage af sted.”