33. Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: “Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.”“Sig frem!” svarede Laban.
34. “Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden.
35. “Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.
36. Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer.
37. Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kanaʼanæiske piger.
38. I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn.
39. ‘Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg.
40. Han svarede: ‘Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt.
41. Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’