6. Ved den lejlighed sagde Sara: “Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig.
7. Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”
8. Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest.
9. Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak,
10. sagde hun til Abraham: “Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.”
11. Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.
12. Men Gud sagde til Abraham: “Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges.
13. Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”
14. Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Beʼershebas ørken.
15. Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk.
16. Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. “Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.