25. Han ødelagde byerne totalt tillige med hele Jordandalen, alle der boede der, og alt, hvad der voksede på markerne.
26. Men på vej bort fra byen, havde Lots kone set sig tilbage, og i det samme hun gjorde det, stivnede hun og blev til en saltstøtte.
27. Den næste morgen skyndte Abraham sig ud til det sted, hvor han havde stået og talt med Herren.
28. Da han kiggede ud over sletten i retning af Sodoma og Gomorra, så han en tyk røg stige til vejrs over hele området.
29. Men Gud havde hørt Abrahams bøn og frelst Lot ved at redde ham fra den katastrofe, som ødelagde byerne i dalen.
30. Senere forlod Lot Zoar, for han var bange for at blive boende der. I stedet tog han op i bjergene med sine to døtre og indrettede sig i en bjerghule.
31. En dag sagde den ældste søster til den yngste: “Der findes ingen mænd i dette øde område, som vi kan gifte os med. Desuden er vores far snart for gammel til selv at avle børn.
32. Lad os få ham til at drikke sig fuld og så ligge med ham, så hans slægt kan fortsætte.”
33. Så drak de ham fuld, og samme nat lå den ældste søster med sin far, men han sansede intet—hverken at hun lagde sig, eller at hun stod op.
34. Næste morgen sagde hun til den yngste: “Jeg lå hos vores far i nat. Lad os drikke ham fuld igen i aften, så du kan gøre det samme. Det er den eneste måde, slægten kan overleve på.”
35. Så drak de ham fuld, og derefter gik den yngste søster ind og lå hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op igen.
36. Sådan gik det til, at begge døtre blev gravide ved deres far.
37. Den ældste fødte en søn, som hun kaldte Moab. Han blev stamfar til moabitterne.
38. Den yngste fødte også en søn, som kom til at hedde Ben-Ammi. Han blev stamfar til ammonitterne.