1. Senere talte Herren til Abram i et syn: “Vær ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil belønne dig rigeligt.”
2-3. “Men almægtige Herre,” udbrød Abram, “hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.”
4. Men Herren svarede: “Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn!”
5. Herren førte nu Abram udenfor og sagde: “Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.”
6. Abram troede på, hvad Herren sagde, og derfor blev han accepteret.
7. Herren fortsatte: “Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.”