Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 13:10-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Da Lot spejdede ud over landet, lagde han mærke til Jordandalens frugtbare slette, der strakte sig helt til Zoar. Det var før Sodoma og Gomorra blev ødelagt, og området var endnu frodigt som Edens have og Egyptens land.

11. Lot valgte Jordandalen. Han tog afsked med Abram og gik mod øst.

12. Abram blev altså i Kanaʼans land, mens Lot med sin teltlejr drog østpå fra sted til sted, indtil han nåede Sodoma, hvor han slog sig ned.

13. Folkene dér var berygtet for deres store ondskab. De syndede groft imod Herren.

14. Efter at Lot var taget af sted, sagde Herren til Abram: “Se dig omkring til alle sider fra det sted, hvor du står. Se mod nord og mod syd, mod øst og mod vest.

15. Jeg vil give dig og dine efterkommere hele dette land til evigt eje.

16. Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige som sandkornene på jorden.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 13