9. Derefter rejste han fra sted til sted i sydlig retning, indtil han bosatte sig i Negev.
10. Engang blev der hungersnød i landet, og det var så slemt, at Abram besluttede at rejse ned til Egypten med sin familie for at bo der en tid.
11-13. Da de nærmede sig grænsen til Egypten, sagde Abram til Saraj: “Du er jo en virkelig smuk kvinde. Når nu egypterne ser dig, vil de sige: ‘Det er hans kone. Lad os slå ham ihjel og tage hende.’ Men hvis du så siger, at du er min søster, vil egypterne spare mit liv og behandle mig godt på grund af dig.”
14. Og sådan gik det. Da de kom ind i Egypten, talte alle om Sarajs skønhed.
15. Da embedsmændene ved paladset omtalte hende i rosende ord overfor Farao, blev Saraj hentet til hans harem.
16. Abram blev godt behandlet på grund af Saraj. Farao gav ham får, køer, æsler, kameler og mange slaver, både mænd og kvinder.
17. Men Herren ramte Farao og hans hof med frygtelige plager på grund af Saraj, Abrams kone.
18. Farao sendte da bud efter Abram. “Hvad er det dog, du har gjort imod mig?” råbte han. “Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din kone?
19. Hvordan kunne du sige, hun var din søster, så jeg tog hende til mit harem? Her er hun! Tag hende og forsvind!”
20. Så blev Abram og hans kone, deres slaver og al deres ejendom eskorteret ud af landet.